19 familier, i det danske land, modtog her til aften en mail fra os, hvori vi glædeligt kunne meddele at de modtager en juleopmærksomhed fra os.
Udover Heart2Heart er AJAX København, Linnea, Mikkel og Jan, To4You, Miss Bagels ApS, Egmont Publishing A/S med til at skabe ekstra juleopmærksomhed til de udsatte familier.
På vegne af alle os, der er med til at sikre at dette kan finde sted, er vi utrolig glade for, at vi kan være med til at gøre en forskel hos jer familier.
Vi læser jeres historier og ved at I hver dag kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen på hver jeres måde.
Vi håber at vores opmærksomhed vil give lidt ekstra varme.