Før 2024 tager sin afslutning og 2025 sin begyndelse, vil vi gerne tage os tid til,
at sige tak til alle for jeres indsats og engagement i vores forening. Tak fordi du på din måde har været med til, at gøre en forskel for mennesker, der har mest brug for det, tak for at sprede glæde, fremme den bæredygtige dagsorden og livsstil og ikke mindst styrke det sociale fællesskab. Sammen holder vi Heart2Heart igang og sikrer, at vi kan fortsætte med at engagerer os i sager, vi brænder for – nemlig at gøre overskud til omsorg for samfundets marginaliserede grupper.
Vores arbejde tog ekstra fart i december og vi valgte også at sætte en slutspurt ind for,
at bringe ekstra stor fokus på foreningens mission og vision:
At gøre overskud til omsorg for vores samfunds marginaliserede grupper.
Det førte bl.a til vores deltagelse i Omstillingsdagen d.3.december. En dag som gav ny viden og ny inspiration til en grønnere hverdag. Deltagere fra alle generationer var godt tilfredse med dagen, som Nærum Gymnasiums Klimaudvalg og Frivilligcenter Rudersdal stod bag sammen med foreninger og grupper i omstillingsnetværket. Mange gik hjem med nyt brugt tøj, genbrugsguld, saltsyltede grøntsager og gode tips til et bæredygtig liv. Vi bidrog med lidt overskudsbrød, småkager og slik samt havde vi vores egen stand hvor vi denne dag valgte vores nyere initiativ – Gratis Pop Up Loppemarked. Flere kom og fandt lidt de kunne tage sig med hjem.
Vi fik også lidt retur bl.a ca 100 par cowboybukser fra Røde Kors i Birkerød, som vi tog med os videre til Grace København, café og herberg for hjemløse i København.
Gæsterne delte dagens bedste tips ved udgangen af dagen som I får med her:
- Jeg har lært at sylte grøntsagsrester af Amal og Nada
- Viden om hvilke blomsterfrø der tiltrækker sommerfugle
- Bruge gulerodstoppe til pesto
- Det mest bæredygtige produkt er det man allerede har
- Vi skal blive bedre til at dele og anvende det vi har
……..Og mange flere
Og nu vi er ved Gratis Pop Up Loppemarked valgte vi d. 13 december, at opstille en kæmpe loppebod i Frivilligcenteret Rudersdal på Mariehøj Kulturcenter. Flere har besøgt boden og mange ting har fået nye hjem. En kæmpe gave er det for os, at opleve at et initiativ som dette, er blevet taget så godt til sig.
Vi ved fra vores samarbejde med Dansk Syrisk Kulturforening i Rudersdal Kommune, at flere af deres brugere har gjort brug af tilbuddet. Også Ukraine Netværket i Rudersdal Kommune har gjort brug af tilbuddet samt mange af de andre borgere, der har sin gang på Mariehøj.
At bidrage til bæredygtighed og cirkulation er for os en vigtig rolle med vores forenings arbejde.
Tak til Frivilligcenteret Rudersdal for, at gøre det muligt for os at afholde en event som dette, med bl.a. at stille lokation til rådighed samt formidling til foreningsliv, samarbejdspartnere, interessegrupper og borgere i Rudersdal Kommune.
EKSTRA BRØD KOM UD, da en termostat satte sig fast og deres brød blev en størrelse for stor og ikke kunne pakkes i deres emballage. Plus 10.000 enheder blev bragt ud igennem slut november og det meste af december. Det medførte at vi skabte et af vores andre nyeste initiativer i efteråret 2024 – Projekt Åben Fryser hvor bl.a. frivillige foreninger og trængte borgere i Rudersdal Kommune, kan forsyne sig med overskudsfødevarer fra en åben fryser, også takket være vores samarbejde med Frivilligcentret. Rudersdal Kommune har givet tilskud til fryseren og overskudsmad kommer både fra os og via den aftale frivilligcenteret har med Fødevarebanken.
PROJEKT JULEGLÆDE 2024
Julen er hjerternes fest, men for mange udsatte familier og enkeltpersoner kan den også være en tid præget af bekymringer. Igen i år afholdte vi vores 2 årlige Projekt Juleglæde, 2 juleevents i København Kommune og Rudersdal Kommune, hvor vi samlede godt 40 familier, knapt 100 personer til hyggelige stunder med varme måltider, julepynt og julekurve til den enkelte familie.
Vores mål er, at vi med dette kan skabe håb og fællesskab i en tid, hvor behovet for omsorg er størst. Gennem vores julekurve sikrer vi, at den enkelte familie får adgang til lidt ekstra,
at glæde sig over i højtiden. Arbejdet kræver mange hænder og stor opbakning, men det er det hele værd, når vi ser smilene på modtagernes ansigter.
Igen i år er listen lang for dem vi skal sende en stor tak for, at støtte op om vores events. Der er de frivillige, der hjælper med alt fra fundraising, afhentning, koordinering, lave mad, dække bord, oprydning med mere. Vores samarbejdspartnere, der støtter op med deres produkter til kurvene og fx. AJAX København Håndbold, der stiller deres selskabslokale til rådighed kvit og frit og den enkelte afdeling køber en gave til det enkelte barn. Og I Rudersdal hvor vores gode samarbejde med På Sporet i Holte hvor de både stilles lokation til rådighed samt personale og deres brugere og frivillige borgere er med til, at sikre at vi kommer i mål, med enten at pakke gaver ind, skrive til og fra kort, sikre at der er julemusik og julehygge og det praktiske.
Vi vil gerne sende jer alle en stor tak for igen, at være med til at sikre, at vi fik skabt 2 gode events igen i år d.10 og 17.december og gjort mange borgere glade med vores indsats og omsorg.
DYNEINDSAMLING 2024.
Vi har et fast samarbejde med DIS om, at afhente deres dyner, når de skal udskiftes.
Det bliver til ca 2500 dyner pr. år. Dynerne får et nyt liv hos borgere, som mangler en varm dyne. Alt fra gadens folk, til trængte borgere og mennesker, der er flygtet hertil og skal til, at etablere sig i vores samfund. Vi er utrolig galde for vores samarbejde og vi kan få dynerne i cirkulation ud til dér hvor de gør en stor forskel. Også her vil vi gerne sige stort tak til vores samarbejde med andre foreningers frivillige i To4You, Hjælp Ukraine og PitStop Lyngby. Igen i år fra d.16-19.december fik vi afhentet en masse dyner og bragt dem videre ud.
Vi brugte d.23.12 på, at uddele overskudsvarer fra vores lokale Netto i Indre København til nogle af vores faste modtager på overskudsbrød herunder Mændenes Hjem, Mariatjenesten, H17 med flere. Kl.ca 24.00 lukkede vi ned og gik på kort juleferie.
D.27.12 meldte vi klar igen hvor vores faste uddeling af overskudsbrød fandt sted og vi modtog de første henvendelse fra borgere, der gerne vil donere deres genbrugsguld til os.
Vi ønsker for jer alle, at I kommer godt og sikkert ind i 2025.
Vi ser frem til, at fortsætte vores virke samt finde nye veje til,
at gøre overskud til omsorg med værdighed for vores samfunds marginaliserede grupper.
Hjertelig hilsner
Pernille Casparsen, formand Heart2Hear
Tak til alle vores sponsorer for jeres særlige bidrag ❤️2❤️
