CAMP SOMMERGLÆDE UDSÆTTES

Efter mange og lange overvejelser har bestyrelsen i Heart2Heart besluttet, at udsætte Camp Sommerglæde.
Vi har igennem det senere stykke tid måtte sande, at vores ambitioner er store men vores ressourcer for små.
Vi har nydt hvert et år, hvor vi afholdt Camp Sommerglæde og skabt forhåbentlig gode ferieminder for jer familier, der har deltaget igennem de 8 år vi haf afholdt Camp Sommerglæde. 
Vi har formået, at blande kulturer, personligheder og opbygge stærke sociale fællesskaber.
Fællesskaber, der har vokset sig store og langt ud over campens grænser.
For det siger vi stort TAK til alle jer deltagere for jeres kæmpe bidrag til, at dette kunne lade sig gøre. 

Jeg vil også som formand i Heart2Heart sige tak til alle jer frivillige, der igennem årerne har lagt jeres tid og energi ind i Camp Sommerglæde – uden jer var der ingen camp.
Vi er lykkedes i fællesskab og for det er jeg ydmyg taknemmelig for at I har været med på rejsen igennem årerne.  

Da bestyrelsen i Heart2Heart stadig synes, at Camp Sommerglæde er et fantastisk tilbud, som vi ønsker skal bevares. Derfor arbejder vi pt på at overdrage Camp Sommerglæde til en anden social forening som vi igennem årerne har samarbejdet med, også omkring Campen. 
Vi er allerede nu igang med, at se nærmere på, om de kan køre Camp Sommerglæde videre og har en rigtig god dialog omkring dette. 

Det betyder desværre derfor også, at vi i år 2024 må aflyse Camp Sommerglæde. 
Vores hensigt er, at hvis vi lykkedes med, at overdrage campen videre, at den vender tilbage i 2025 i sit autentiske format.

Ved spørgsmål hertil kontakt venligst formand i Heart2Heart Pernille Casparsen info@h2h.global

Scroll to Top